Oprettelse i DMR register

Før man kan komme på DMR netværket er der to ting der skal være på plads. For det første skal du have et amatørcertifikat og herefter skal du registreres i DMR registreret og få tildelt et DMR ID.

Det nummer du får tildelt er et unikt nummer der består af 7 cifre, hvor de første 3 cifre refererer til landekode, det næste ciffer er regionen i landet og endelig et 3 cifret løbenummer til dig.

Danmark har nummer 238 som de første 3 cifre. Se hele listen her fra MCC med landekoder med links til landene sorteret efter landenavn. Du kan finde en sorteret liste med landekoder sorteret efter de første tre cifre her

Det næste ciffer referer til region og for Danmark har vi følgende: 

  1. Nordjylland
  2. Midtjylland
  3. Syddanmark
  4. Hovedstaden
  5. Sjælland

Så skrevet på en anden måde, er du bosiddende i Syddanmark vil de første 3 cifre være 238 og det fjerde ciffer være 3 (2383xxx). De 3 cifre vil være dit personlige løbenummer.

Problemet med ovennævnte system er at det gælder kun for dem der tidligere er blevet oprettet. Nu bliver man oprettet efter landekoden (238) i løbenumre startende med region 0 og der fyldes derefter op efterhånden.

Samtlige DMR-ID'er bliver registreret i en database. Det er muligt at slå op i databasen via diverse søgemaskiner. Du kan f.eks. anvende søgemaskinen fra radioid.net, og her søge efter en radioamatør der har tildelt et givet DMR-ID.

Du kan bestille dit DMR-ID ved at klikke her: radioid.net. Start med at registrere dig under Login/Signup.

BEMÆRK at det seneste nye i oprettelser er at man i dag oprettes i nummerrækkefølge fra 238xxxx og dermed ikke længere med område-kode (som beskrevet ovenfor).

DMR - Digital Mobile Radio - hvad er det?

TYT MD-UV380

Digital Mobile Radio (DMR) kan anvendes både til analog og digital radio-kommunikation. Frekvensområdet er: 136 - 174 MHz (VHF 2 meter) og 400 - 480 MHz (UHF 70 cm).

Kommunikationen foregår fortrinsvis via repeater og formålet ved at anvende en repeater er at forøge rækkevidden for mobile stationer og håndstationer samt at det er den letteste måde at komme i kontakt med DMR netværket på. Kommunikationen sker via internettet hvilket gør det muligt at have en dialog fra en håndstation i Danmark til en radioamatør i Canada der kører rundt i bil.

Der er to DMR systemer i Danmark hvoraf DMR+ er det mest anvendte og ellers Brandmeister (russisk udviklet). Der er ca. 40 DMR+ repeatere (en automatisk modtage / sende station der forstærker signalet) fordelt ud i landet. Du kan finde de danske DMR+ repeatere her. Brandmeister repeaterne kan du finde herKort og lister over danske analoge og digitale repeatere og hotspots finder du her.

Hvis du vil vide meget mere om D-star og DMR kan du finde det på siden d-star4all.dk.

EDR har skrevet en god artikel hvor man blive ført ind i DMR verdenen. Se mere her. HamRepeater har også en fin artikel om DMR. Find den her.

 

Vi spiser tit pandekager lavet over bål, rister skumfiduser og bager cookies.
Her på hjemmesiden bruger vi og tredje part også cookies - til statistik, til at huske indstillinger og den slags.
Ved brug af vores hjemmeside accepterer du at bruge cookies.

Solar Terrestrial World

New York

Næste Jota / Joti weekend

UTC

London

København